Om SAMTANK
Med over 35 år i branchen har vi længe bidraget til den essentielle samfundsfunktion at forsyne danske borgere med brændstof til især køretøjer men også et væld af andre funktioner. Vi er stolte over at have opretholdt en høj kvalitet af løsninger gennem alle årene, og vi arbejder kontinuerligt på at finde nye muligheder for forbedring og optimering af vores processer.
Sikkerhed er en grundlæggende forudsætning for vores samfunds stabile drift og fremtidige udvikling. Vi arbejder hver dag på at sikre, at vores processer og systemer lever op til de højeste standarder for sikkerhed. Med en løbende opmærksomhed på potentielle risici og en konstant tilpasning af vores sikkerhedsforanstaltninger, er vi altid på forkant. Vores medarbejdere modtager grundig oplæring i procedurerne, og vi samarbejder tæt med eksterne myndigheder for at sikre, at vi overholder alle krav og lovgivninger.
Hvad laver SAMTANK?
Fra vores otte forskellige lokationer i Aarhus, Aalborg, Fredericia og København modtager, opbevarer og leverer vi olie- og benzinprodukter til primært tankstationer over hele landet men samtidig også til andre industrielle formål. Et eksempel på dette er, at vi leverer jetfuel til udvalgte kunder i Københavns lufthavn. Vores drift kører 24 timer i døgnet for at kunne servicere samtlige af vores kunder, så de kan levere og afhente brændstof på de tidspunkter, der bedst passer ind i deres procedurer og tidsplan.
Vi håndterer blandt andet:
- Benzin
- Diesel
- Jet fuel
- Fyringsolie
Vores samfundsansvar
Som virksomhed, der varetager materialer forbundet med en høj sikkerhedsrisiko, er vi akut bevidste om vores ansvar. For hvis sikkerheden ikke er helt i top hos os, går det nemlig ikke kun ud over os selv, det kan potentielt påvirke mange andre mennesker i samfundet. Derfor er der intet vi tager mere alvorligt hos SAMTANK end sikkerhed. Sikkerhedshensyn gennemsyrer alt, hvad vi foretager os. Både under af- og pålæsning af skibe, tankbiler mm. Har vi helt bestemte procedurer for, hvordan vi sikkert håndterer det pågældende brændstof. Ligeledes er der gennemgående høje standarder for opbevaringsfaciliteter, som alle er veludstyret til at kunne håndtere deres formål til fulde.
Er du interesseret i at lære mere om, hvordan det er at arbejde hos SAMTANK samt hvilke muligheder, vi kan tilbyde? Så klik på nedenstående link og gå til vores karriere-side, hvor du kan få information om mulighederne for en karriere hos SAMTANK.